Kota Kinabalu (Sabah) Malaysisk Borneo - Del 1/1 * d. 8 + 9/11-2011 |
* Kuching -->
Kota Kinabalu *
|
||
Vi fløj nu til Kota Kinabalu som ligger i den nordlige del af Borneo (Sabah), hvor vi skulle overnatte 2 nætter i denne omgang. Efter en behagelig flyvetur på omkring 1 1/2 time med start fra Kuching kl. 13.40, landede vi i KK lufthavn kl. ca. 15.05. Vi blev igen afhentet her af en chauffør, som kørte os en kort tur på ca. 20 min., til vores hotel midt i KK. | ||
Info : | ||
Mount Kinabalu er Borneo's højeste bjerg - 4095 m. |
Se fin video med masser at info om Sabah
Vi ankom til vores
hotel "Cititel Express" og blev indlogeret i et pænt værelse på 8
sal, med en fin udsigt imod vandet. Vi brugte eftermiddagen på at gå
lidt rundt ved havnefronten, men da vejret trak op til uvejr, gik vi
igen imod centrum for at finde et spisested inden det brød løs.
Vi fandt et overdækket torv med forskellige restaurants, og valgte at spise på "Suang Tains seafood restaurant" Her kunne man selv udvælge de fisk eller skaldyr med ville spise, som herefter blev indfanget og tilberedt. Stedet var kinesisk styret, og indtrykket her var en smule støjende og rodet, men maden var ganske fin (dog noget dyrere end vi var vant til fra Kuching). Uvejret var nu brudt løs uden for, og vi var glade for at sidde i tørvejr og spise. Regnen stoppede heldigvis hurtigt, og efter maden kunne vi gå videre og kigge lidt på byen uden at blive våde. Vi fandt bl. a. et center med mange spændende forretninger, men da det jo var blevet hen af aftenen, var de fleste nu lukkede, og vi blev enige om at kigge forbi her igen dagen efter. Næste dag d. 9/11 skulle vi på "Island hopping" hvor vi skulle besøge to øer Sapi og Manukan som er en del af "Tunku Abdul Rahman Park". Vi bliv afhentet på hotellet efter morgenmaden, og kørt ned til marinaen ved Sutera Habour Resort hvor vi lejede snorkel, maske og svømmefødder. Vi tog først ud til Sapi som er en af de mindre øer, men bestemt meget dejlig. Efter at have snorklet rundt noget tid, og gået en lille tur op i skoven, fik vi en dejlig frokost bestående at fisk, grønsager ris osv. Derefter tog vi videre til Manukan, som var en del større end Sapi. Her lå også både en kiosk og en del huse som kunn lejes. Vi snorklede igen rund i det dejligste vand, hvor de flotteste tropefisk svømmede rundt om os det meste af tiden. Desværre havde jeg ikke noget vandtæt kamera, så jeg mangler derfor nogle billeder af dette :-( ...heldigvis har andre optaget lidt derfra : Link Da vi kom tilbage i KK igen, slappede vi lidt af på hotellet. Senere gik vi en tur over i det center, hvor de fleste forretninger var lukkede dagen før, og shoppede lidt forskellige ting. Her fandt vi også en kinesisk restaurant, hvor vi spiste godt til billige penge. Bagefter tog vi hjem til hotellet igen, for næste dag skulle vi meget tidligt af sted med flyver imod Sandakan ... |
Bytur, fiske restaurant og "Island hopping" med snorkling i det skønneste vand |
Kort over "Tunku Abdul Rahman Park" |
Kota Kinabalu og Tunku Abdul Rahman Park |
|
|
Tips: Lad musen blive i bunden af billedet, hvis du stadig vil se beskrivelsen af billedet i toppen under slideshow... |
|
<<--- Se film fra Sapi og Munukan Island her |
* | Tilbage til start |