Lysfælde til insektfangst med sorte koldkatoderør
Insektfælde bestående af 10L spand, tragt for afløb af regnvand, 9A batteri, fotocelle, 2 stk sorte UV koldkatoderør 30cm, samt konverter til disse. Rørerne er monteret på en klar acrylplade så insekterne ledes ned i spanden. Batteri og fotocelle er indbygget i 5L plastikdunk, så man undgår for mange løse enheder, og fælden er nemt at transportere. Fælden kan placeres på jorden, eller hænges op i træ eller lign. Strømforbruget er ca. 0,5
amp, og med det valgte batteri på 9A, vil fælden kunne lyse i ca. 15 timer. Fælden er testet i forhold til en del andre UV rør (både sorte og blå) af forskellige typer, og virkningen er klart på højde med 11w dobbelt rør (farve 78 – PL2 sokkel)
|
Kold katoderørerne er indstøbt i
klare acrylrør, der gør dem langt mere robuste og stødsikre, samtidig med at
der på langs af røret er indstøbt farvebaner, der giver en bedre/renere
farvenuance. Kold katoderør er mindre end neonrør og har et lys, der uden at overdrive er 8-10 gange stærkere end lyset fra neon. Selv i dagslys kan man uden problemer se et tændt kold katoderør, hvilket man normalt ikke kan med et tændt neonrør. Desuden har de meget lang levetid i forhold til normale neon rør. |
***
Lysfælde til insektfangst med aktinsk blåt rør
Hent i PDF format med nærmere info --> 11w_fælde.pdf
Insektfælde bestående af 10L spand, tragt for afløb af regnvand, 10A batteri, fotocelle, 1 stk aktinsk 11w UV dobbelt rør (farve 78), samt konverter til dette. Røret er monteret i PL-2 sokkel på en klar acrylplade så insekterne ledes ned i spanden. Batteri og fotocelle er indbygget i 5L plastikdunk, så man undgår for mange løse enheder, og fælden er nemt at transportere. Fælden kan placeres på jorden, eller hænges op i træ eller lign. Strømforbruget er ca. 0,8
amp, og med det valgte batteri på 10A, vil fælden kunne lyse i ca. 12 timer. Fælden er en god gennemprøvet model, og mange samlere har haft gode resultater med denne. ;-)
* Send e-mail for nærmere info *
|